EFB Elektronik Nordic A/S søger ekstern sælger

  • Har du salgstalent?
  • Synes du, at data- og sikkerheds installationer er spændende og har du erfaring med dette?
  • Ønsker du et job i en virksomhed med hjertet på rette sted, hvor du har mulighed for at udvikle dig?
  • Arbejder du bedst med de langsigtede relationer til kunderne?
  • Værdsætter du at være et sted, hvor dine idéer er velkomne, og er du altid klar på at tage en for holdet?

Hvis ja, så er du måske den eksterne sælger som vi har brug for. EFB Nordic bygger på opkøb af to virksomheder i Danmark, som hver især besad nøglekompetencer inden for deres felt, og som passede godt ind i EFB Elektronik (Tyskland) og TKH’s (Holland) fremtidige strategi. Det danske team består af 8 loyale og ansvarlige medarbejdere, som besidder store kompetencer og team spirit.

OM JOBBET

Du vil udfylde en nyoprettet stilling som ekstern sælger, den entreprenant dynamo og ambassadør for EFB Nordics nye et vækstområde og direkte kunder. Dine ansvarsområder vil primært være projektsalg og salg til direkte kunder indenfor kabling, sikkerhed og overvågning af kritisk infrastruktur. Med dit store overblik, din ihærdighed og visioner samt støtte fra resten af organisationen får du mulighed for at arbejde med et nyt og spændende forretningsområde, samt salg af udvalgte produkter til vores direkte kunder. Det særligt interessante ved denne stilling er, at fundamentet allerede er lagt. Det nye vækstområde kommer i forlængelse af det eksisterende sortiment og kundegrundlag, derfor skal du ud fra det skabe nye tiltag.

ARBEJDSOPGAVER

  • Udbygge eksisterende salg, og relationer, til direkte kunder. 
  • Finde/opsøge og besøge potentielle B-B kunder til EFB’s løsninger indenfor det nye område.
  • ”Indsælge” løsninger inden for overvågning, alarm, sikkerhed og af kritisk infrastruktur.
  • Formidle og præsentere disse EFB-løsninger til hver enkelt kunde.
  • Gennem tæt samarbejde med øvrige kollegaer, formidle løsninger/ønsker fra kunder til EFB’s organisation.
  • Finde installationspartnere i hele landet, indgå og følge op på aftaler.
  • Du vil have base på hovedkontoret i Glostrup, men du vil primært ofte vil være ude og besøge kunder. (3 dage om ugen)
  • Skabe tillid og tryghed hos kunderne omkring EFB Nordics løsninger.

PROFIL

  • Du skal gerne have erfaring med opsøgende salg B-B, inden for data installationer og sikkerhedsløsninger.
  • Det forventes, at du har kendskab til data installationer, computer og IP-teknologier.
  • Erfaring indenfor installationsbranchen, Hosting miljøer, datanetværk, og overvågning af kritisk infrastruktur, er fortrukket
  • Du har ken.dskab til, forståelse og interesse for IT og data infrastruktur/kabling.
  • Du er stærk i dansk og engelsk både på skrift og i tale.
  • Du forstår svensk og norsk. Kan du tysk er det en fordel, men ikke et krav.
  • Du har gode kommunikationsevner og kan snakke med alle fra montør til direktør om de små detaljer samt den samlede løsning. Du forstår at lytte mere end, du taler.
  • Med din entreprenør ånd og flittighed, er du stadig en jordnær og rolig personlighed.
  • Du er systematisk og bevarer overblikket.
  • Du er grundig og brænder for at gøre tingene rigtigt første gang.
  • Du skal kunne lide tiden alene og i lige så høj grad se værdien i at arbejde tæt sammen med kollegaer.
  • Du skal kunne se fordelen ved forskelligheder, og arbejde tæt sammen med intern produkt-supporter.

VIRKSOMHEDEN TILBYDER

  • Et spændende arbejde hos en entreprenant og dynamisk virksomhed, hvor man er omstillingsparate, ærlige og har hjertet på rette sted.
  • Uformelt og hyggeligt, men stadig ordentligt arbejdsmiljø, hvor der ligges vægt på det sociale.
  • En fleksibel hverdag hos firmaet der har åbent dagligt fra 7-16:00.
  • Der tilbydes sundhedsforsikring, pensionsordning og kørselsgodtgørelse, frokostordning når du er på kontoret.
  • Den rette person bliver set som en investering i virksomheden. Der vil være mulighed for udvikling – I en international entreprenant virksomhed med ca. 6.500 ansatte, kan døre på alle niveauer åbnes, hvis du viser de rette egenskaber og resultater.
  • Der stilles bil til rådighed.
  • En lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgning, eller mere information:
Direktør Kim H. Sørensen
Mail:
ks(at)efb-nordic.dk
Mobil: 40909777

 

OM VIRKSOMHEDEN

EFB Nordic er en del af tyske EFB Elektronik GMBH, som i sidste ende er ejet af Hollandske koncernen TKH. EFB Nordic er selvstændigt kørende, og beslutningerne for det danske/skandinaviske  marked tages udelukkende af EFB Nordic. På trods af det tyske ejerskab, er der en stor kreativ frihed og mulighederne er mange.

EFB Nordic er specialister i datainfrastrukturer (fysiske produkter), og har udviklet systemer og komponenter som distribueres i flere lande. Denne udvikling har medført rigtig gode resultater, som danner grundlaget for den fremtidige langsigtede ekspansion som EFB Nordic er inde i. Kunderne er el-grossister, installatører, energiselskaber mv.

Læs mere her: https://www.efb-elektronik.de/da/hjem


  • EFB Elektronik Nordic A/S søger ekstern sælger

    1. Download (pdf)